Fritids- og ungdomslubben
på facebook

MENU


Hyttefadets historie


Da den nystartede Vildsund Ungdosmklub i 1981 manglede et fast tilholdssted, trådte en gruppe lokale initiativ-tagere sammen, og foreslog at det forladte pakhus på Skyumvej blev købt, og ombygget til en kombination af klublokaler og medborgerhus. Thisted Kommune blev søgt om støtte, og den endelige beslutning blev truffet.

Snart gik ombygningen af det gamle pakhus i gang, blandt andet med hjælp fra en flok langtids-ledige, sendt ud fra arbejdsformidlingen i Thisted. Det var et større projekt, for huset var i en slem forfatning: Oprindeligt blev det opført i 1939 som lagerbygning, og blev gennem tiden, frem til 1981 anvendt til forskellige formål. Tidens tand havde sat sit præg på bygningen, men alligevel opstod der i løbet af få måneder en flot svane af den grimme ælling. Huset blev klar til indvielse i juni 1983, og har siden været et samligssted for både unge og ældre i Vildsund.

Hyttefadet er gennem årene løbende blevet restaureret og moderniseret, blandt andet er el-varmen skiftet ud til fordel for naturgas, og køkkenet er bragt op til moderne standard, med blandt andet stor kaffemaskine og professionel opvaskemaskine. I de senere år er der opført et vindfang ved indgangsdøren på husets sydside, og et flot cykelskur ud mod fjorden.

Også på det kulturelle område markerer Hyttefadet sig: Læg mærke til vandkunsten med sælerne bag huset: Et kunstværk udført af Gitte Nielsen, stenhugger fra Øster Jølby, til Ungdomsklubbens 20-års jubilæum 31. august 2002.

Hold din næste fest
i Hyttefadet...


Se om datoen er ledig, og ring
21 44 87 31 for reservation!
Ledig    Optaget